Opdatering #2 på asbest-projekt

I uge 34 kom der svar fra miljøprøverne udtaget d. 14. august. 2024.

Miljøprøverne er et værktøj i et større ”puslespil” for at kunne planlægge oprydning, asbestsanering og ikke mindst brandsikring af lofter / spidslofter.

Konklusionen er, at der som forventet er asbest på et udsnit af de undersøgte lofter og spidslofter.

Næste step i processen er, at der udfærdiges plantegninger med prøveanvisninger og ikke mindst planlægning af det videre forløb med opstart, sluseopbygning mm.

Igennem hele processen skal der tages mange prøver for dokumentation af renhed og det niveau, hvormed saneringen udføres.

Processen tager tid, men vigtigheden af analyse og planlægning skal understreges. Dels for ikke at overgøre arbejdet i områder uden asbest og for ikke at sprede asbest til rene områder. Grundig planlægning skal give en økonomisk god byggesag.

Dette indlæg blev udgivet i Asbest. Bogmærk permalinket.