Revideret tidsplan og statusopdatering på vandrørsprojektet
Arbejdet med vandrørsprojektet skrider fortsat fremad, og håndværkerne er i fuld gang i ejendommen.
Vi har modtaget en revideret tidsplan fra entreprenøren. Som tidligere oplyst vil I blive varslet i god tid, inden arbejdet påbegyndes i jeres opgang eller lejlighed.
Det er meget vigtigt, at I enten er hjemme på den oplyste dag, eller at I har lagt en nøgle, så håndværkerne kan få adgang til lejligheden og foretage den nødvendige før-registrering.
Vi mangler fortsat tilbagemeldinger vedrørende flere kælderrum. Da kælderen ikke er aflåst, har I mulighed for at gå ned og notere nummeret på jeres kælderdør og sende det til os på mail: styregruppe@amagerbo.dk
Oplysningen er vigtig i tilfælde af, at håndværkerne skal have adgang til et kælderrum. Vi bruger i øjeblikket en del tid på at finde frem til de rette ejere af de forskellige rum.
Vi vil derfor bede jer om at tjekke nummeret på døren til jeres kælderrum – og også til eventuelle AB-rum (ekstrarum), hvis I har et.
På forhånd tak for hjælpen.
De bedste hilsner styregruppen
Styregruppen