Parkering

På Peder Lykkes Vej, Østerdalsgade og Glommensgade er der 3 timers gratis parkering.

I Dalføret skal der bruges parkeringslicens området patruljeres af en parkeringsvagt.
Permanente parkeringslicenser og gæstetilladelser til Dalføret er gratis og fås ved at registre sin bil via e-park appen.

Kun beboernes biler kan få en permanent parkeringslicens.
Citypark licenser er dog stadig gældende men licenser uden registreringsnumre er ugyldige og vil udløse en parkeringsbøde.
Vær opmærksom på, at solen har tendens til at blege registreringsnummeret, hvorfor beboerne jævnligt selv bør kontrollere synligheden.

Parkeringsbøder givet som følge af utydelige registreringsnumre på kortet refunderes ikke.

Midlertidige parkeringslicenser til beboernes gæster (papirform) udleveres arkvis af bestyrelsen eller viceværten i deres åbningstider- dog kan de også bestilles via e-park appen.

Motorcykler kan blive optaget på en liste ved parkeringsvagtselskabet hvorved de kan undgå at skulle have en permanent parkeringslicens monteret.

Har man en MC som man ønsker at parkere i Dalføret, skal man rette henvendelse til bestyrelsen (enten via mail eller i åbningstiden) og oplyse registreringsnummeret på MC’en. Herefter vil bestyrelsen kontakte parkeringsselskabet.

Når man af bestyrelsen får bekræftelse på at MC’en er optaget på listen kan man begynde at parkere den i Dalføret uden licens. Parkeringsbøder givet til MC’er som har parkeret i Dalføret uden licens og før man har fået bekræftelse på at den er optaget på undtagelseslisten refunderes ikke