Opskrivning til lejlighed m.m.

For at kunne skrive sig selv eller andre op til en lejlighed, skal man møde personligt op nede på kontoret i deres åbningstid i lige uger. 

Hvis man får tilbudt en lejlighed, men ikke svarer tilbage inden for den nævnte tid vil man blive sat passiv på listen, og man skal så møde personligt op på kontoret i kontorets åbningstid for at blive sat aktiv igen. Det kan ikke gøres via e-mail, sms eller andre personer.

Du kan med fordel udfylde vores opskrivningsblanket på forhånd, den kan hentes her. Husk listen er intern og du derfor kun kan blive skrevet op, hvis en beboer indstiller dig.

For at forklare hvordan det fungere, selve opskrivnings og listeprocessen, så er der lavet en forklaring her.

Processen er således.

Vi har en intern liste hvor vi har forskellige kategorier.

A1 = ved ophør af fælles husstand (man tilbydes kun førstkommende lejlighed)

A = Andelshaver selv
B1 = Andelshavers Barn
B2 = Andelshavers forældre, søskende, børnebørn
C = Andre (kun 2 opskrivninger pr. Andel, ”gammel” slettes)


På den liste har man et nummer, alt efter fra hvornår man blev skrevet op på listen. Jo længere tid man har boet her, og har været skrevet på listen, jo højere op på listen står man. Det kræver dog at man er skrevet på listen.

De første der bliver tilbudt lejligheden er A, altså andelshaver, der sender man den ud til X-antal andelshavere, og afventer svar, når svarfristen er gået, så kan man afgøre om
Andelen er ”købt”, eller om der skal sendes en ny liste ud til de næste på listen. Nogle gange kan man være heldig, at den bliver sendt helt ud til C2, da alle andre har takket nej, og andre gange når de kun til A.

Som udgangspunkt ligger du nr. XX, da der er XX andelshavere foran dig der er skrevet op, men det er et misvisende tal, for de XX der står foran dig kan være sat i bero, ønske sig specielle beliggenheder som f.eks. KUN STUE, KUN Dalføret, osv.
Kommer der så en der er skrevet op foran dig, der gerne vil være/sættes aktiv, så kan det rykke det  nr. som man pt. har.
Alle de informationer har vi kodet ind i et program. Så selvom man f.eks. er nr. 69 så kan man ”reelt” godt være nr. 16 eller 12 på en specifik lejlighed.

Håber det gav lidt mening.