Informationsbrev vedrørende rotteproblemet i Amagerbo

Kære beboere i Amagerbo


Københavns kommunes skadedyrsenhed var ude og inspicere ejendommen i mandags.
Desværre kunne han hurtigt konkludere, at der var rotter i Amagerbo og at der skulle gøres noget ved sagen hurtigst muligt.

Der er blevet opsat forskellige former for fælder rundt omkring i ejendommen.

Ligeledes er gården blevet gået grundigt igennem, og kloakkerne vil blive inspiceret igen for rotter og reder, samt brud på kloakken.


Vi kan hjælpe os selv og Amagerbo ved at sørge for at overholde de nedenstående punkter:

  • Til jer med Barnevogne, sørg for at jeres barnevogne ikke har rester af mad eller lignende i barnevognen, da rotten hurtigt kan finde vej op i den. Bamser, sutter og sutteklude er også guf for rotter. Når I går hen til barnevognen, så skub eller ryst til den, for at være sikker på at der ikke ligger en rotte nede i og hygger sig.
  • Fuglehuse, fuglebade, stenbunker, fuglefoder, foderbræt skal fjernes.
  • Det anbefales at være i gården med sine børn.
  • Børn må ikke bevæge sig i bedene, da der er opsat rottefælder!
  • Skrald og cigaretskodder skal smides i skraldespanden, det er guf for rotter, og specielt til deres rottereder.
  • Bedene skal trimmes, så rotterne ikke længere kan bruge dem til at gemme sig.
  • Man må ikke opholde sig i de afspærrede områder.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.